Forårets messer og markeder 2023
2023 starter ud med en masse kreative messer rundt omkring i landet. Vi er allerede i gang, og har været i Viborg og Esbjerg. I den kommende weekend tager vi omkring Sjælland og besøger Vordingborg og Køge. Den 25. og 26. februar kommer vi omkring Aalborg til en to-dages messe, 5. marts bliver det Svendborg og den 11. og 12. marts gæster vi igen Savværket i Aarhus. I april kommer vi omkring Aars den 15. og 16. april, den 23. april har vi kreamesse i vores hjemby Randers i Assentofthallerne og vi afslutter forårets kreamesser med en dag i Skanderborg den 30. april.
Derudover er vi foreløbigt tilmeldt kunsthåndværkmarked den 1. april i Underværket Randers samt Designmarked og Streetfood i Fængslet Horsens den 9. - 11. juni.
Vi har travlt og vi glæder os til alle markederne. Ses vi :)
Vores klassikere
Vi tager selvfølgelig vores populære DIY KITS med os ud på kreamesserne, og der vil løbende komme flere og flere inspirerende projekter med.
Nye varer
Som vi får nye varer i butikken, bliver flere af disse præsenteret på messerne før de kommer op på webshoppen. Start februar fik vi mange nye varer hjem og en stor del af disse kommer allerede med til Vordingborg og Køge. Vi er meget spændte på at vise vores bambusreb, som vi har i flere spændende udgaver. Vores bambusreb er fremstillet af 100% rene bambusfibre.
Workshop
På de fleste kreamesser, som vi kommer på, har vi gratis workshop. Alt du skal gøre er at tilmelde dig ved standen hurtigst muligt for at få en plads. Der er pladsbegrænsning og det er først til mølle. Vi plejer at have det meget hyggeligt med god stemning.