Jutesnor er mere grov og rå i strukturen end de andre materialer vi har hos Lærkehovedet. Jute er en naturlig plantefiber, som stammer fra juteplanten. Juten kendes let på de lange og grove fibre, som fra naturens side har en beige farve. Jute er 100% biologisk nedbrydeligt.
Jutesnor findes i mange størrelser og grovheder. Hos Lærkehovedet har vi valgt en tykkere snor, som er indfarvet med naturligt farvestof. Denne jute er lavet uden brug af gødning eller pesticider af en BCS-certificeret bæredygtig familieejet virksomhed i Brasilien.
Med dette produkt støtter du Fair Trade.