MACRAME VÆGTÆPPE WORKSHOP
Macramé Workshop
Tid: 28. februar 2024 kl. 18- 21
Sted: Thorsgade 2, 8900 Randers
Niveau: Begynder
Materialer inkluderet i prisen
Let forplejning
Til denne workshop lærer du, hvordan du kan knytte et klassisk Macramé vægtæppe. Vi arbejder med et simpelt design, så du kan blive sat ind i grundteknikkerne og lære opbygningen af vægtæppet. Du kommer til at lære de 5 mest anvendte knuder indenfor Macramé.
Jeg har lavet designet, så der er mulighed for at lave to forskellige vægtæpper. Med i workshoppen får du en udførlig knyttevejledning med hjem, som du efterfølgende kan bruge til at lave flere vægtæpper derhjemme.
Materialet vi arbejder med er ét-slået bomuldsreb i 3 mm tykkelse fra vores egen butik, som er af en rigtig god kvalitet. Du kan vælge materiale af enten rå bomuld eller genanvendt bomuld, som findes i et stort udvalg af farver.
Du er meget velkommen til at tage din egen gren med. Den skal helst være så lige som muligt og være ca. 40 cm lang.
Kom med godt humør til max knyttehygge.
Alle kursister får 20% rabat ved køb af materialer i butikken på dagen.